Biografi
Født: 1986. Opvokset i Humlebæk. Jeg tegner og maler hele min barndom, men bliver optaget af film og dropper i en perioder pensler til fordel for kamera og klippeudstyr. Ansøger filmskolen 4 gange uden held. Jeg bliver kortvarigt tv-klipper på Boligprogrammet Liebhaverne inden filmdrømmene bliver erstattet af pædagogik som har været mit faste job sideløbende med kortfilm og klippejobs. Jeg finder penslerne frem igen i år 2015 da en Børnemusical i Helsingør skal bruge en plakat i stil med et Turner-maleri. Det var heldigvis tiden før AI og jeg blev hurtigt optaget af at udtrykke mig på lærred igen.
Jeg blev færdiguddannet pædagog i foråret 2019 og havde min første udstilling på Kulturstationen i Foråret 2025.
Jeg er opvokset med Salvador Dali på spisestue væggen og filmplakater på drengeværelset. Filmiske motiver, og det altoverskyggende narrativ, har været den vigtigste inspiration i min kunst og det er ofte den underliggende fortælling, som driver alle mine kunstneriske valg.
Inspiration
Jeg maler og tegner og skaber fordi jeg ikke kan lade være. Jeg har ikke billeder i hovedet som vil ud. Jeg har en skabertrang som fremtvinger billeder. Jeg maler for at male og tegner for at tegne. Det er min måde at snakke med mig selv. I min proces foregår der en dialog i mit hovede, som jeg ikke kan forudse. En dialog som jeg ikke dikterer alene. Jeg er medskaber.
Det fysiske arbejde med materialerne giver mig et meditativt frirum fra hverdagens tomgang. Hvor stressede tanker bliver skubbet til side et penselstrøg ad gangen.
Jeg er opvokset med Salvador Dali på spisestue væggen og filmplakater på drengeværelset. Filmiske motiver, og det altoverskyggende narrativ, har været den vigtigste inspiration i min kunst og det er ofte den underliggende fortælling, som driver alle mine kunstneriske valg.
Æstetik er min indre udfordring. Jeg føler konsekvent en utilstrækkelighed i mine evner og søger af natur en fotorealistisk stil.
Jeg har arbejdet længe på at finde glæden ved at lade processen tage over og ende et andet sted end hvor man havde håbet for kunst skal aldrig blive roden til min stress.
Jeg øver mig i at stoppe, mens legen er god og lege imens verden brænder.
Jeg finder ofte inspiration i det fantasifulde gys. Det giver mig mulighed for at bearbejde alt det grusomme i verden. Jeg har dog med årene lært at man ikke skal stirre for længe ind i mørket og har derfor altid fokus på det lille lys.
